Det danske sprog rummer 139 ord, der ender på -fuld — og dertil har jeg tilføjet en ekstra neologisme, Fredfuld, der egentlig er fyldt i enden (fredfyldt).
Listen rummer altså fulde 140 fugle, hvor de 139 er fuldt ud danske ordbogsord, mens nr. 26 på listen, Fredfugl, er min egen tilføjelse til sproget — i en tid, hvor fred i verden er mangelfugl.
Mit mål er at fuldende alle 140 fugle. Til dato har jeg kreeret 25 flyvefærdige udtryksfugle, og fem friske er tæt på at udklækkes.
Jeg har allerede skrevet samtlige aforismer, der akkompagnerer hver og en af mine fugle på stamtræets 140 grene. Ordet kom altså også først i denne sammenhæng…